Forside     

Altertavle

Historien

Kirkegården

Kirkebladet

Henvendelse

Gudstjenester

 

 

 

 

 

Menighedsrådet

Konfirmander

Kontakt

Minikonfirmander

Sognehuset

Koret

Børnekoret

Links

                            

 

 

 

 

 

 



    

 

              

 

 

 

 

 

                                                                                         

 

 

 

Den oprindelige mandsindgangsportal på kirkens sydside ses markeret på sin oprindelige plads i den nye kirke fra 1876.
Også portalen fra den oprindelige præsteindgang på korets sydside er bevaret og indmuret på tilsvarende sted i den nye kirke. Den smukt tildannede halvrunde døroverligger – Tympanon er glat, mens den tilsvarende over mandsindgangen er udsmykket med et Sct. Georgs kors i relief.

 

Den oprindelige mandsindgangsportal på kirkens sydside ses markeret på sin oprindelige plads i den nye kirke fra 1876.
Også portalen fra den oprindelige præsteindgang på korets sydside er bevaret og indmuret på tilsvarende sted i den nye kirke. Den smukt tildannede halvrunde døroverligger – Tympanon er glat, mens den tilsvarende over mandsindgangen er udsmykket med et Sct. Georgs kors i relief.

Ligeledes findes også indmuret i den nuværende kirke den mere beskedne portal fra den gamle kvindeindgang på kirkens nordside. Denne kvindeindgang blev tilmuret med kvadersten i nyere tid antagelig ikke senere end reformationen i 1536.
Våbenhuset i den gamle kirke kan muligvis være opført ved samme lejlighed og er ligesom tårnet bygget af teglsten. Stilen kunne dog tyde på at våbenhuset er en del yngre og måske først bygget sidst i 1600-tallet

Arkitekt Uldalls tegning af Øster Tørslev kirke efter opmålinger umiddelbart for
nedbrydningen i 1875 giver et udmærket indtryk af hvordan den gamle kirke så ud.

Kirken blev som nævnt opført på samme sted, som den
gamle, idet dog den nye kirke blev ca. 10 alen kortere
målt fra vest til øst. Selve kirkeskibet fik nøjagtig samme
størrelse som den gamle – nemlig 15 gange 25½ alen.
Koret blev 11 alen langt mens det gamle var 14 alen.
Ligeledes blev tårnet lidt mindre dimensioneret –
nemlig 8 alen i firkant, hvorimod det gamle var 12 len.
Men tårnets højde forblev uforandret 35 alen.

Døbefonten er udskåret i egetræ i barokstil i sekssidet
kummeform hvilende på tre liggende løver og antagelig
 fra midt af 1600-tallet. Dåbsfadet er anbragt i en høj
sekssidet rammer, der umiddelbart virker
som en senere tilbygning.

Der er ingen tvivl om at den udskårne træfont har
afløst en romansk granitfont.
I haven på Gjessinggård står endnu en gammel granitkumme, der iflg. overleveringen er en døbefont og kan stamme fra Øster Tørslev kirke. Imidlertid er der på Øster Tørslev
kirkegård fundet et brudstykke af en granitfont med
tovflet mønster. Måske står vi her overfor kirkens første døbefont

Arkitekt Uldalls tegninger fra 1875 omfatter også stolestadernes antal og udseende, døbefontens og epitafiernes placering m.m.

Man bemærker, at der ikke er herskabsstole med udskårne våbenmærker på stolegavlene i lighed med f.eks. Tvede kirke, der jo også ligesom Øster Tørslev kirke hørte under Gjessinggård.

Forklaringen kan være den, at Gjessinggård først så sent som i 1719 købte Øster Tørslev kirke og kirketiender. Ejerforholdet er i øvrigt således at ved reformationen i 1536 blev Øster Tørslev kirke som alt andet kirkegods inddraget under Kronen.

Allerede i 1579 blev Kronens gods i Øster Tørslev og dvs. kirken og præstegårdsjorden foruden en halv snes gårde forlenet til herremand Christen Munck på Gjessinggård, der var af gammel adelsslægt. Christen Munck lod Tvede kirke rigt udsmykke, men det var mere sparsomt, hvad han bekostede på Øster Tørslev kirke. Måske var han kun forpligtet til nødvendig vedligeholdelse af kirken, der jo stadig ejedes af Kronen.

I 1719 købte kanceliråd G. Braem Øster Tørslev kirke af Kong Frederik d. 4. for en købesum af 2265 Rdl. 60sk.

 I 1910 overdrog Gjessinggård Øster Tørslev kirke til sognemenigheden.

Hr. Jens Arentsen Printzlers epitafium på kirkens nordvæg er udformet i senbarokkens stil og smag og bærer årstallet 1679, Det er som epitafier ofte blev det - lavet før hans død og hans dødsår 1704 er skrevet ind med anden hånd.
Måske Kirsten Christensdatter, der bekostede tavlen engang efter 1704, erhvervet den som brugt fra en anden kirke og ladet ny inskription male over den gamle?

Epitafium over provst Rasmus Jensen + 1646, hvis navn for øvrigt står på sølvalterkalken fra 1625, han var præst i 44 år, død 79 år gammel. Rasmus Jensen var provst i 34 år og var søn af sognepræst Jens Rasmussen Tundbo i Støvring kirke.

Kirkens gamle klokke blev omstøbt og ved synet d. 28. juni 1876 noterede pastor Lakier:

”Kirkens opførelse er videre fremmet, således at det tør forventes, at bygningen vil være færdig om ca. 1 måned. Bygningen er i alle måder overordentlig smuk og hensigtsmæssigt indrettet, og at arbejdet er særdeles godt og stærkt udført”
Man kan i vore dage undre sig lidt over, at man i 1876 ikke havde tænkt på en eller anden form for opvarmning af kirken. Dette blev i 1892 afhjulpet ved hjælp af en kakkelovn.


Maleriet af sædemanden over døren fra våbenhuset er af Hans Christian Hansen fra 1945.

Den brændende tornbusk af Maria Lisa Engelhardt er i 1996 ved Ny Carlsbergfondets mellemkomst ophængt på sydvæggen. Det er hendes første kirkearbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                       

 

 

 

                       

                       

 -